Spilstrøm tager temperaturen på de seneste sommer showcases

Det gik op for mig for mange år siden, at præsentationer i spilbranchen, ligesom så meget andet i livet, forstås ret så subjektivt. Selvom en præsentation fra en platformindehaver eller en tredjepart er en avanceret størrelse, som kræver snilde, en lang række af spil der indordnes med ynde og elegance, og som overleverer den rigtige information på den rigtige måde, så vil kvaliteten som regel blive kogt ned til; "jeg kan lide spil X og Y, så derfor giver jeg scoren Z".

Men naturligvis er der mere at grave i, parametre at trække på, for selvom præsentationerne ikke bliver mindre subjektive af den grund, så er det ikke synderligt interessant at stoppe diskussionen ved; "nå, men de her spil er personligt relevante for mig". For os afficionadoer, så går vi gerne niveauet dybere ned, og forholder sig til den enkelte platform eller tredjeparts muligheder, den tekniske snilde hvorved en showcase er strikket sammen og hvordan afsløringerne komplimenterer hinanden.

Derfor synes jeg, mest af alt for min egen skyld, at jeg ville dele min personlige reaktion på årets "non-E3" showcases, som vi egentlig bare kalder "Summer Game Fest" nu (så vandt du alligevel, Keighley).

Sonys State of Play

Magnus
I min optik, så har Sony ikke præsteret at bibeholde nogen synderlig solid kadence med State of Play-formatet. Jo, forventningerne er også skruet godt op hver gang, men det virker som om, at der alt for ofte sniger sig for meget fyld ind, også selvom disse præsentationer har en tendens til at være relativt kort.

Men ikke denne gang. Denne gang kom Sony ud af starthullerne med bravur, og præsenterede os for meningsfulde gameplay-centriske præsentation af store førstepartstitler som Marvel's Wolverine, Until Dawn 2, Marvel's Tokon Fighting Souls og ikke mindst God of War: Laufey. Sidstnævnte fik hele 20 minutters gameplay, en kærkommen tradition der synes meget sjælden efterhånden.

Dertil kom en række tredjepartstitler, hvor mange dog havde det til fælles, at der blev sat konkrete udgivelsesdatoer på. Control Resonant, Ace Combat 8: Wings of Theve, Silent Hill: Townfall, Onimusha: Way of the Sword - så mange titler blev konretiseret, hevet ned i øjenhøjde, og efter præsentationen så efteråret pludselig ikke så tomt ud mere.

Det kombineres med en række solide mindre titler, såsom at No Rest for the Wicked lander på PS5 til oktober, samt et kig på Annapurnas The Lost Wild. Og når ja, Ill fortsætter med at se glimrende ud.

Udover en lidt bredere kavalkade af meningsfulde indie-titler, så var det her en solid showcase, der demonstrerede en villighed til at vise lidt mere af hvad de få førstepartsstudier arbejder på.

Lasse
Solid start på sommerens ikke-E3 uge, der var rigtigt meget for rigtig mange her. Stort set alle af de store 2026 titler fik datoer, og nærmest dem alle sammen i september. Kæmpe fan af fremvisingen af Laufey, det skal vi generelt have mere af!

Ketil
Sonys show var min personlige favorit. Måske hang det sammen med den Old Fashioned, jeg havde udstyret mig selv med til lejligheden eller den sult efter nye annonceringer og udgivelsesdatoer, jeg havde opbygget efter flere måneder uden de store nyheder. Men hvorom alting er, var det altså det show, der fyrede mest op under mig. Masser af datoer på spil jeg glæder mig til som Control Resonant og Silent Hill: Townfall? Tjek! Masser af nyt på førstepartsfronten herunder en strålende debut til næste titel i en af mine yndlingsserier? Tjek! Og det hele var pakket ind i et format, hvor der var plads til ophold og ord fra udvalgte udviklere. Der manglede måske lidt sprælske indier, men det her var Sonys bedste show i adskillige år.

Du kan se alle overskrifterne fra det show lige her

Summer Game Fest

Magnus
Game Awards er langt fordi det bliver det show nødt til at være. Hvis alle skal på scenen og have deres øjeblik (og guderne må vide det møgfald Keighley og kompagni fik da de forsøgte at skære lidt i hele "award"-delen), og showet skal være tætpakket af trailere som den samlede kvalitet bedømmes på, samtidig med at der skal være en kommerciel dimension, så er det svært at gøre det kortere. Jeg skal ikke sidde og påstå at jeg ved hvad løsningen er her, men Summer Game Fest i år føltes bare en kende for lang, hvilket man for alvor kunne mærke omkring midtvejspunktet.

Resident Evil Code Veronica, Alien: Isolation 2, GenAtlas fra Ico-skaberen, Blood Message, der blev lagt godt fra kaj, men inde i midten blev vi mødt med lettere middelmådige præsentationer, såsom endnu en trailer fra Assassin's Creed IV: Black Flag Resynced (som udkommer om en måned), en CG teaser for The Last Ronin og endnu en Control Resonant trailer, og tempoet døde fuldstændig frem imod den bragende afslutning via Final Fantasy VII: Revelation.

Det her et studie i "pacing", i tempo, for med denne længde var der et behov for et mere gennemgående kig på showets egentlige konstruktion. Det blev simpelthen lidt for gumpetungt. Når det så er sagt, så var selve udbuddet her ganske fornuftigt. Keighley er nu meget god til at skabe en sund blanding i det hele taget, og titler som End of Abyss, Haex og førnævnte Gen Atlas fik tid i rampelyset, samtidig med at nye projekter som 1666: Amsterdam og Clutch fik mulighed for vinde lidt indpas.

Kritikken af Keighleys har for vane at være rodfæstet i en ret vild mangel på forståelse for, hvordan shows som disse er nødt til at blive strikket sammen. Naturligvis skal der være reklamer - det er sådan showet finansieres - og i det mindste er de bare en smule relevante, og ikke fra Gillette (the best a man can get). Men det betyder stadig ikke at der skal laves undskyldninger for en ret kedelig midte.

Lasse
Jeg kan faktisk rigtig godt lide Keighley, det er rart at vi stadig kan have de her person-drevet showcases på en scene med ægte mennesker. For mig er Summer Game Fest et underholdningsprodukt, et outlet hvor jeg kan slippe mig løs og lade hype overtage. Historisk set kan alt ske på SGF, og det er lige netop det jeg elsker. Der var meget fedt i år, også for mig (Haex, CrossFire, Attack on Titan 3) - der var også meget skidt. Men alt bliver overskygget af Final Fantasy VII Revelation.

Ketil
Indrømmet, jeg så ikke hele showet, der som sædvanlig var for langt. Men når det er sagt, var det nok Keighleys bedste SGF indtil videre. Ikke at det siger vanvittig meget dog. Vi fik nogle virkelig substantielle nye annonceringer som afslutningen på Final Fantasy VII Remake trilogien og Resident Evil: Veronica, den formelle afsløring af Alien Isolation 2 og et bedre blik (samt titel) på gen ATLAS. Det var som sædvanlig for langt og for broget, men der var masser af spændende ting, og dejligt at Geoff fortsætter med at dele rampelyset med medværter.

Du kan se alle overskrifterne fra det show lige her

Xbox Games Showcase

Det er ret okay at have tårnhøje forventninger til Xbox Games Showcase hvert år, eftersom de efterhånden råder over så mange studier og IP'er, at der simpelthen skal være et spektakulært line-up hvert eneste år.

Microsoft skuffede ikke den her gang, synes jeg. Gears of War: E-Day tog sig godt ud, også selvom det synes lettere "safe" at lave en prequel, i stedet for at tage serien et nyt sted hen, narrativt set. Dette blev fulgt op af endnu en solid trailer fra Fable, en udgivelsesdato på Halo: Campaign Evolved, State of Decay 3, et nyt Hellblade-spil ved navn Senua og en fed trailer fra Clockwork Revolution. Ja, hvis Sony havde haft nyt med fra hele fem centrale førstepartsprojekter, så havde fans mistet mælet, men her er det nærmest forventeligt - så omfattende er Microsofts portfolio her.

Det er dog ikke det samme som at de får carte blanche bare fordi antallet af førstepartstitler slår Sonys, slet ikke. Flere af tredjeparterne dukkede frem, men på ret utilfredsstillende vis, såsom Persona 6's ret kummerlige logo-afsløring, og Metro 2039's virkelig korte trailer. Det kunne have været oplagt at sænke tempoet lidt, og dvæle lidt ved hver titel, når nu ingen udviklere dukker frem fra gemmerne, men det afhænger nok lige så meget af tredjeparterne som Microsoft selv. Hvad der dog manglede her var faktisk mindre men ambitiøse indie-titler. Ontos, The Eternal Life of Goldman, selv det Twin Peaks-lignende Silver Pines - et eller andet ID@Xbox-relateret, der minder os om at Xbox fortsat er en platform der prioriterer de mindre studier, de udeblev lidt i det bredere billede.

Lasse
Xbox har leveret sommerens bedste showcase flere år i træk, og selvom den fortsat var solid denne her gang - så toppede de ikke just. Fine afsløringer om spil vi ved vi skal spille, Fable ser fortsat fremragende ud, Persona 4 Revival fik dato, Persona 6 "afsløret". Point til Lassefar for at spå en Spyro afsløring i Spilstrøm. Stadig forvirret over eksklusivitet/ikke-eksklusivitet.

Ketil
Som sædvanlig var der mange spændende spil, der blev vist frem og masser af datoer kom på bordet. Jeg var dog en anelse undervældet af flere af de titler, Xbox positionerer centralt. Gears og Halo gjorde ikke vildt meget for mig (sidstnævntes trailers tone er et decideret hadeobjekt for mig), og jeg føler ikke rigtig Clockwork Revolution. Humoren gør intet for mig (Anne Fucking Darrow, tsk) og det ser ærlig talt lidt stift ud, men uinteressant er det trods alt ikke. Fable glæder jeg mig dog fortsat meget til. Jeg manglede også lidt, hvad nye annonceringer angår. Spyro og Senua er spændende, men der var ikke den store nye ting, som fik mig til at tabe kæben. Et logo reveal til Persona 6 gør det i hvert fald ikke for mig. Og så synes jeg ærligt talt, at opbygningen skreg trailer-kavalkade. Der var for få ophold og for lidt personlighed.

Du kan se alle overskrifterne fra det show lige her

Nintendo Direct

Magnus
Der er rigtig mange ting ved den her Direct jeg ikke forstår. Hvorfor åbne med en forlænget gameplay-præsentation fra et spil der ankommer om få uger? Hvorfor fremvise The Duskbloods med en trailer der lover en lukket teknisk set "til sommer" uden at sætte dato på, til trods for at vi snart er halvvejs gennem juni? Hvorfor bruge så meget tid på tidsbegrænsede "events" i spil der allerede er ude, og har været det i lang tid? Hvorfor have en Capcom-blok bestående af Onimusha og Dragon's Dogma 2 i starten, for så at cirkulere tilbage til Devil May Cry 5 senere i samme udsendelse? Der var så mange mærkelige aspekter af selve sammensætning af det her show, til det punkt hvor både jeg selv og mine kolleger kradsede os selv kollektivt i hovedbunden, da der blev brugt en betragtelig mængde tid på et nyt minigame i Switch Sports Resort - et spil der er fire år gammelt.

Naturligvis var der ikke noget af det her, der var decideret fornærmende. Vi fik en udgivelsesdato på Orbitals, på Big Walk, på Fire Emblem: Fortune's Weave, og vi fik et glimt af et nyt Xenoblade og den endelige bekræftelse af endnu et remake af en klassisk Zelda-titel. Det er ikke ingenting.

Men samtidig er det også vigtigt, mener jeg, at kalde en spade for en spade. Nintendo dedikerede alt for meget tid til genudgivelsen af decideret gamle tredjepartstitler, en strategi der ikke fungerede ved lanceringen af Wii U, og heller ej synes at have gjort dem nogle tjenester i starten af denne konsolgeneration, hvor tredjeparter noterede skuffende salg på platformen, måske netop fordi de her spil var gamle.

Sådan et spil som Fire Emblem: Fortune's Weave fik en trailer på lidt over to minutter, til trods for at det lander i september, og er en stor førstepartssatsning - den samme mængde tid blev brugt på det syv år gamle Devil May Cry 5, og Rayman Legends Retold, der allerede var blevet afsløret til Switch tidligere.

Nintendo's veje er uransagelige, det er en del af charmen. Men det her var bare ikke godt nok i min optik.

Lasse
Jeg synes faktisk vi er nede at skrabe bunden her, et show med 50% ports og alt for meget tid dedikeret til tommelfingerkrig. Nintendo kan levere stærkere, det ved vi, det har vi set før. Den her Direct går hurtigt i glemmeren... hvis ikke det var for én singulær ting, KINGDOM HEARTS IV (aaaaah!)

Ketil
Den her var skuffende. Mest af alt fordi Nintendo virker så fjerne i forhold til den bredere verden. Hvorfor bruge tid på at forklare om Metaphors handling, når nu de fleste Switch-ejere også har en anden konsol? Hvorfor give så meget plads til Switch-udgaver af enten gamle spil eller dem, der har fået deres tur i rampelyset til de andre shows (Onimusha). Og hvorfor ikke give os lidt mere af Ocarina of Time, når nu det er lækket? Der blev brugt alt for meget tid på titler som Rhythm Heaven Groove og Switch Sports Resort og alt for lidt på for eksempel The Duskbloods, som vi intet har hørt til i over et år. Men der var trods alt spændende ting. Vildt at Final Fantasy får en 2D-HD titel, og så allerede til efteråret! Xenoblade Genesis ser virkelig spændende ud (det skud til sidst!), og dejligt at herlige indietitler som Orbitals og Big Walk fik spotlys og datoer.

Du kan se alle overskrifterne fra det show lige her