Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
artikler

Ugens Hotte (Uge 17)

Amber Heard, Avatar og en lidt konsolidering dominerede.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Naturligvis forholder det sig sådan, at noget indhold på side som Gamereactor, klarer sig bedre end andet indhold. Ydermere er det naturligvis også sådan, at det er noget vi holder øje med. Vi bestræber os på at bringe de nyheder, de artikler og de anmeldelser vi har lyst til, og som I finder interessante, men hele ideen med deadlines, embargoer og et effektivt produktionstempo handler, i sidste ende, om at fastholde et niveau af trafik der kan få forretningen til at løbe rundt.

Hvis det gør os til kyniske Matrix-agenter, der kun ser en lind strøm af grønne, funklende tal, jamen så må det være sådan, men det er et eller andet sted pointen med journalistisk indhold - at I skal læse det, eller se det, bevares.

Men hvilket indhold har klaret sig bedst? Flere af jeg har spurgt ind til hvilke nyheder, emner og artikler har fået flest visninger i løbet af ugen, og det vil vi gerne komme lidt nærmere.

Herunder finder du altså to lister over de tekster der har klaret sig bedst i løbet af ugen der er gået. Den ene er nyheder, slet og ret, og den anden er alle andre store tekster på siden. Det kan meget vel være at der vil være gengangere igennem ugerne, men I ved, besøgsstatistik er en mærkelig størrelse, og der er et utal af faktorer i forhold til hvad der pludselig eksploderer.

Dette er en annonce:
Ugens Hotte (Uge 17)

Okay, her er ugens liste:

Nyheder


  1. Avatar 2-optagelser har angiveligt chokeret publikummer ved CinemaCon

  2. Tesla-aktien er kollapset og har mistet $120 milliarder i værdi

  3. Her er de allerførste billeder fra Avatar: The Way of Water

  4. Maisie Williams er stolt af at have været med i "den værste Marvel-film nogensinde"

  5. Underskriftindsamling mod Amber Heard rammer nye højder

  6. Spillere har forsøgt næsten 20 millioner gange at lukke køleskabet i Guardians of the Galaxy

  7. Netflix har nu løftet sløret for deres line-up af film til sommeren

  8. Call of Duty har mistet 50 millioner spillere

  9. Johnny Depp føler sig forrådt af Disney og ønsker at sige ordentligt farvel til Sparrow

  10. Amber Heard blev næsten erstattet i Aquaman 2

Større tekster


  1. Disse spil udkommer i maj måned

  2. Vi anmelder hele Moon Knight

  3. Doctor Strange in the Multiverse of Madness

  4. Løse tanker om konsolidering i spilbranchen

  5. Ugens Hotte (Uge 16)

Dette er en annonce:

Brede betragtninger

Én ting står lysende klart ved denne uges tal, og det er at retsagen imellem Johnny Depp og Amber Heard for alvor er noget der optager de fleste. Måske er det fordi vi langt om længe får mere konkret indblik i en sag, der virker ret bizar på alle leder og kanter, eller at der igennem den er dukket nogle spændende detaljer ud om Depps roller i løbet af de sidste par år. Det er svært umiddelbart at sige, men én ting virker sikker, og det er at mange ønsker at få serveret overskrifterne fra retsagen, selvom de mere... ja, mærkværdige detaljer er noget vi efterlader til andre.

Ydermere er der også ret så stor interesse i Avatar, mere end der har været i lang, lang tid, og selvom at det endnu er for tidligt at sige noget om Gamereactor-publikummets mere direkte interesse i filmen, der har vi brug for seertal fra en trailer, så tyder alt på at filmen er ved at vække netop den brede opmærksomhed der kan oversættes ret så direkte til høj biografomsætning. Vi burde desuden snart få traileren.

Selvom at overskrifterne har været domineret af nyheder fra filmenes og seriernes verdener i denne uge, så er der også plads til lidt snak om konsolidering i en ret succesfuld artikel, som fik mere bevågenhed end først antaget, og nyheden om Call of Duty-seriens 50 millioner mistede spillere klarede sig også fortrinligt.

Desuden plejer vi ikke at se spiloversigterne trende så meget som denne, som kunne vidne om at folk nu skal bruge flere liste for aktivt at finde noget at blive spændte over.

Hvad glæder du dig i øvrigt til?



Indlæser mere indhold