Skip to main content
Gamereactor Artikler
Artikler

2011 bliver vildt - del 15

Vi fortsætter vores store artikelserie lidt endnu. Hvis du vil vide, hvad vi glæder os til i 2011 og hvorfor, så læs med her. Vi finder dagligt tre nye spil, som vi mener, er…
Redaktionen 18 januar 2011

Mass Effect 3 PC, PlayStation 3, Xbox 360 Bioware / EA Forventet premiere: 4. kvartal

Mange udviklere har adskillige gange lovet at kombinere det bedste fra rollespillene med hæsblæsende action, men få har ikke overraskende formået at gøre det så godt som Bioware. Den canadiske udvikler startede med det første spil en episk historie om et univers fanget i en tragisk udryddelsescyklus, og efterfulgte det i del to med den flere fantastisk fortalte historier og langt bedre action.

Hvis trilogiens sidste afsnit kan fortsætte den sublime historie fra det første spil, bygge videre på de dybe personligheder og de fantastiske kampe fra efterfølgeren, og tilsætte det hele endnu mere findpudsning er der næsten ingen grænser for hvor utrolig spiloplevelsen vil blive.

Vi kan nærmest ikke vente med at se hvordan Shepards historie ender, og glæder os til igen at gøre vores for at stoppe Reaper-invasionen.

Dust: An Elysian Tail
Xbox 360
Humble Hearts / Microsoft
Forventet premiere: 4. kvartal

Det er de færreste der i spilregi ved hvem Dean Dodrill er, og selv synes han altid at være den første til at indrømme at han blot er en fan, der på et tidspunkt besluttede sig at fokusere sine evner og lave et spil som han godt kan lide dem.

Resultatet af Dodrills baggrund som illustrator, og hans passion for spil som Ninja Gaiden og Devil May Cry har dog resulteret i et af de flotteste 2d-spil til dato, og et spil som Microsoft nu har valgt at støtte og som derfor officielt udkommer over Xbox Live Arcade.

Der er dømt bøllebank i en tegnefilms-eventyrverden, og selvom der endnu ikke er meget at fortælle om historien, ser det combo-glade actionspil ud til at levere når det kommer til spilbarheden og den fabelagtige grafik.

Kirby's Epic Yarn
Wii
Hal Laboratory / Nintendo
Udkommer den 25. Februar.

Nintendo har specielt de sidste par år, fundet stor succes med at pille lidt ved spillereglerne for deres mest populære serier, og sjældent har det stået tydeligere end i det kommende Kirby's Epic Yarn.

Hvad der meget vel blot kunne have været endnu et Kirby-eventyr, med den lyserøde, levende ballon i hovedrollen, får i Epic Yarn lavet spillereglerne helt om, ved at lade hele spilverdenen være lavet af garn.

I en verden lavet af garn betaler dig sig at være lidt snedig, og Kirby kan derfor modificere verdenen ved at hive i syningerne, eller tage fat i knapperne som holder det hele sammen. Interessant ser det også ud at kunne begive sig gennem hele eventyret sammen med en ven, og så loves der naturligvis også unik brug af Wii-controllernes unikke evner.

Husk at læse med i morgen, hvor vi byder på tre nye grunde til at glæde sig til spilåret 2011!

Er du gået glip af de tidligere dele i serien, kan du finde dem her: del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6, del 7, del 8, del 9, del 10, del 11, del 12, del 13 og del 14

Fuld profil 1.180 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.