Dansk
Gamereactor
artikler

Hardware Awards 2024: Bedste Mus

En god mus er afgørende, og dem fejrer vi her!

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Når du bruger din computer, medmindre du er en af dem der er blevet så gift med tanken om at bruge et trackpad, at det at bruge noget andet virker som en afart helligbrøde, så er en god mus simpelthen alfa omega. Man ville let kunne sige at selvom at tastaturet er et centralt input-værktøj, så er musen en forlængelse af dit blik, din opmærksomhed, dine hænder, der interagerer direkte med softwaren.

Derfor kan en dårlig mus drive os til vanvid som få andre ting (udover sløvt internet, naturligvis), når vi så skal til at ordne ting, eller lade os underholde, og det er måske derfor at vi sætter os for at anmelde så mange af slagsen her på Gamereactor hvert eneste år.

Den gode nyhed er at mus, de seneste år om ikke andet, bare er blevet ret gode helt generelt. Fælles USB-C tilslutning, solid batterilevetid på de trådløse, bedre sensorer, responsive knapper - vi støder sjældnere på noget der er absolut spild af penge, og må oftere afveje udelukkende på baggrund af hvad konkurrenterne kan tilbyde til de samme, eller færre, penge.

Det er godt for forbrugeren i den forstand at selv hvis man ikke har gjort sit hjemmearbejde ordentligt, så er man rimelig sikker på at man kommer hjem med noget der virker og holder. Men naturligvis gør det det også sværere at finde ud af, hvad der er det absolut bedste. Vi har dog kåret de bedste vi har anmeldt, og dem finder du herunder.

Dette er en annonce:
Hardware Awards 2024: Bedste Mus

Vinder: Turtle Beach Burst II Air

Stort set samtlige centrale konkurrenter på markedet har påbegyndt en relativt nyttesløs konkurrence for at se, hvem der kan producere den letteste mus. Selvfølgelig er det ikke altid på bekostning af features, og det sker samtidig ret store udviklinger i forhold til DPI-satser blandt de skarpeste sensorer, og også en generel forbedring af switches. Men vægt synes at være altafgørende.

Turtle Beach nægtede dog i dette tilfælde at netop spare features vægt for at mindske vægten, og selvom den er legende let, så er der virkelig alt du behøver her. Masser af RGB, en kompakt form uden behov for honeycomb, Bluetooth, en dedikeret plads til en dongle - det er her alt sammen.

Det er af den grund Bust II Air er her på listen, fordi den kan det hele.

Dette er en annonce:

Du kan læse vores anmeldelse her.

HQ

Vinder: Gravastar Mercury M1 Pro

Gravastar er ikke som sådan en producent vi har haft med at gøre så ofte, og de fylder heller ikke så meget i det generelle billede, det ville være synd at sige. Men de leverede dog en mus helt tidligt på året, som godt nok er essensen af "kikset", men som virkelig imponerede Kim.

Mercury M1 Pro er, når alt kommer til alt, præcis, og har man først vænnet sig til, at den er noget smallere end de fleste andre mus på markedet, så ligger den godt i hånden. Kliklydene er ganske tilfredsstillende, og i det hele taget er det en ret veludført mus. Det er meget individuelt, om man kan lide den smalle pasform og de store huller i konstruktionen, men det ændrer ikke på, at det er en præcis og meget responsiv mus. Gravastars produkter købes typisk for deres futuristiske udseende, så vi var faktisk enormt positive over, hvor god ydelsen er, særligt med tanke på, at det langt fra er den dyreste mus på markedet.

Af den grund er Gravastar her i fint selskab, og vi håber at de holder kadencen.

Du kan læse vores anmeldelse https://www.gamereactor.dk/gravastar-mercury-m1-pro-gunmetal-1345163/">her</a>.

HQ

Vinder: Razer Cobra Pro

Det kan være decideret vanskeligt at bestemme præcis hvilken Razer-mus man skal købe, og de fleste af dem består på frustrerende vis af triumferende sejr og uforståelige nederlag eller kompromisser.

Cobra Pro er dog i brede træk et slam dunk, en mus der ankom i starten af året, men som for alvor vandt os over takket være en solid konstruktion, en fantastisk sensor, glimrende switches og fede PTFE fødder - med andre ord; alt det basale som vi som oftest tager for givet.

Du kan læse vores anmeldelse her.



Indlæser mere indhold