Vi afslutter vores kig frem på det kommende år i denne 18. og sidste del af vores artikelserie. Med Killzone 3 som den sidste på listen, har vi nu fundet 52 titler, som vi glæder os til i 2011.
Killzone 3
PS3
Guerilla Games / Sony
Forventet premiere: 23. februar
Seneste udgave af Sonys skydespilsflagskib lover at blive det bedste og største i serien hidtil. Mere variation, større landskaber, vinterbaner, jetpacks og en multiplayer-del, der har fået en ordentlig overhaling.
Helghan er om muligt blevet et endnu mere fjendtlig sted efter forgængerens afslutning. Der er intet centralt lederskab mere, og i stedet er spilleren klemt mellem to faktioner, der begge kæmper om herredømmet på planeten. Det betyder mere helghansk teknologi mellem hænderne, og nye og federe våben.
Vores indtryk fra multiplayer-betaen er ovenud positive, og selvom "mere af det samme" sikkert ville være nok til at stille os tilfredse på singleplayer-fronten, så ser udviklernes nye tiltag meget, meget lovende ud. Vi glæder os til februar!
Det er et spil til hver uge i år, og alligevel sidder vi nu ved sidste del og kan konstatere, at der er så mange titler, vi ikke fik med. Tænk sig: at lave 18 dele med 52 spil, og så mangler vi stadig en enorm stak!
For hvad med Metal Gear Solid til 3DS eller måske Hitman 5 eller Max Payne 3? For ikke at nævne Dead Space til iPhone, der ligner originalen til forveksling. Eller inFamous 2!
Hvad med det næste Monster Hunter til PSP? Dungeon Hunter: Alliance til PS3, eller de mange Xbox Live Arcade-spil og PSN-titler, der venter i kulissen? Og bliver 2011 året, hvor vi endelig får det danske Youropa at se? Eller I Am Alive?
Samtidig er der snak om Metroid til 3DS, og naturligvis en masse andre rygter der svirrer. Ligesom vi ved at vi kan forvente os den sædvanlige dosis af sportstitler og overraskelser, som vi ikke anede at vi ventede på.
Vi tror på, at 2011 bliver et godt spilår, og vi glæder os til at guide dig igennem det.
Gik du glip af noget, så klik på den del du vil læse:
Del 1: Bulletstorm, Deus Ex: Human Revolution, Dead Space 2
Del 2: Portal 2, Starfront: Collision, Little Big Planet 2
Del 3: Rage, Forza 4, Ratchet and Clank: All 4 One
Del 4: Duke Nukem Forever, Total War: Shogun 2, Dragon Age II
Del 5: L.A. Noire, Tomb Raider, Xcom
Del 6: Star Wars: The Old Republic, Uncharted 3: Drake's Deception, Guild Wars 2
Del 7: Beyond Good & Evil HD, Torchlight, Battlefield Play4Free
Del 8: Marvel vs. Capcom, Mortal Kombat, Tekken Tag Tournament 2
Del 9: DMC Devil May Cry, The Legend of Zelda: Ocarina of Time 3DS, Bastion
Del 10: Batman: Arkham City, Child of Eden, Shift 2: Unleashed
Del 12: Kingdoms of Amalur: Reckoning, The Last Guardian, Crysis 2
Del 13: Homefront, The Witcher 2: Assassins of Kings, Darkspore
Del 14: Diablo III, FEZ, Spelunky
Del 15: Mass Effect 3, Dust: An Elysian Tail, Kirby's Epic Yarn
Del 16: From Dust, Rayman Origins, The Elder Scrolls V: Skyrim
Del 17: Gears of War 3, Brink, Kid Icarus Uprising