Dansk
Gamereactor
artikler

Hardware Awards 2024: Bedste Fjernsyn

Det er lidt LG's show her, men de laver altså også virkelig gode fjernsyn.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Nyt fjernsyn. Måske en af de mest skræmmende ordkombinationer for tech-nørder der konstant skal stilles til regnskab for nyeste teknologi af venner og familie. Nu hvor eksisterende teknologi bliver tilgængelig for flere og flere, og mange kinesiske producenter har fået møvet sig ind på det europæiske marked er der ikke ligefrem blevet færre alternativer.

Desuden bliver vi også lige nødt til at anerkende en lille vægtning i særligt denne kategori. Det er lidt et "LG-show", men sandheden er bare at vi kraftigt foretrækker deres kalibrering, byggekvalitet og OS - det er oprigtig, subjektiv præference, det her. Men der er dog også en relativt nyankommen konkurrent i form af Hisense, og sågar en projektor!

Hardware Awards 2024: Bedste Fjernsyn

Vinder: LG G4

LG's OLED paneler er rigtigt svære at konkurrerer med når det kommer til entusiasters oplevelser. 2024 bød på et G4 fjernsyn der både har MLA OLED og den nyeste Alpha 11 processor - sidstnævnte er ret vigtig da rigtigt meget materiale - på trods af at vi ikke lever i 2012 længere, stadig har brug for opskalering til 4K.

Dette er en annonce:

HHerudover er det bare lækkert lavet, meget tyndt med kun 5.5mm, 120/144Hz understøttelse, G-Sync, ALLM og VRR. Og så bliver der ellers lukket op for 3000 nits it HDR. Det har dog ikke helt hjulpet på prisen, du skal stadig slippe en 24.000 for en 65" som efterhånden er blevet standardstørrelsen for nyere fladskærms-TV.

Du kan læse vores anmeldelse her.

Vinder: LG C4

LG's C serie kan meget af det samme som G-serien, bare en minimal smule mindre avanceret, og med lidt mindre lysstærke paneler. Medmindre man er ultra-hardware bio-entusiast, så er det dog et fantastisk billede, og så er prisen en helt anden end flagskibet G4.

Dette er en annonce:

Du får alle de samme bekvemmeligheder til gaming, den elskede magic-remote, og ikke mindst den voldsomme kontrast og dybe sort-niveau som OLED paneler er elsket for vidt og bredt.

Du kan læse vores anmeldelse her.

HQ

Vinder: Epson TW-6250

Selvom at denne projektor teknisk set ikke kører native 4K, så laver den noget der er tæt på, og billedkvaliteten er for prisen ganske imponerende, kombineret med SMART TV apps og en meget lav vægt - dette giver den helt rigtige kombination af fleksibilitet sammen med 2800 lumens lysstyrke, og er dermed langt mere fleksible til alle formål - og så er der low latency modus og 240 Hz. Der er også ekstra point for at man kan nøjes med at placere den tre meter fra lærred, og stadig få et 100" billede.

Det er blevet mere og mere populært at lave kompakte projektorer til hjemmebrug hvor det er hr. og fru Jensen der er i fokus, men med en glædelig erkendelse af at der nok er nogen i husstanden der også gerne vil bruge produktet til gaming. Desværre er der mange lykkeriddere på markedet, og et produkt der typisk ses til lidt over 7000 kroner findes til både 12- og 14.000 kroner alt efter forhandler.

Du kan læse vores anmeldelse her.

HQ

Vinder: Hisense 65UXKQ

Hisense bruger deres egne QLED / MiniLED paneler, og de mere highend orienterede modeller som denne her kommer i store størrelse, 110" faktisk, og har intet mindre end 1400 dimming zoner der er kombineret med en quantum dot farvelag for at give dig 1500 nits lysstyrke. Hertil kommer at det det er ganske solidt bygget, og som meget karakteristisk for Hisense, så kommer det med velvoksne indbyggede højttalere og et operativsystem der er virkelig gennemført. Fik vi nævnt at der er to 144Hz HDMI indgange?

Desværre koster det en del, 23.000 kroner, men så får du også et ret heftigt MiniLED der har overraskende høj prioritering af gaming.

Du kan læse vores anmeldelse https://www.gamereactor.dk/hisense-65uxkq-1327123/">her</a>.



Indlæser mere indhold